Lån

Kviklån – hurtigt råd til forbrug (men tænk dig op)

Rate this post

Et kviklån er et mindre lån, som ydes, uden at låntager skal stille sikkerhed, og når lånet er godkendt, udbetales det hurtigt – ofte inden for et par dage. Kviklån ydes af andre finansielle virksomheder end de traditionelle banker, og hvis man står og skal bruge hurtige penge til forbrug nu og her, kan det være fristende at optage et kviklån.

Man skal dog være opmærksom på, at renten ofte er højere end renten på et almindeligt banklån.

Hvorfor er kviklån populære?

I dag kan man nemt optage et kviklån online og underskrive med NemID. Man skal være over 18 år, og udbyderne af kviklån kræver som regel også, at man har en fast indtægt og ikke står registreret i RKI, men derudover stilles der ikke krav om sikkerhed for lånet.

Derfor er det relativt nemt for mange at få et kviklån. Man behøver ikke at stå med hatten i hånden og forklare sin bankrådgiver, hvad pengene skal bruges til.

Hvorfor optage et kviklån?

Måske er vaskemaskinen brændt sammen, eller man har fået en dyr regning fra bilværkstedet eller tandlægen, som man ikke lige har penge til på kontoen. Så er det muligt at skaffe pengene hurtigt ved at optage et kviklån.

Mange tager dog også et kviklån, fordi de gerne vil have en ny mobiltelefon, computer, fladskærm eller gerne vil på en dejlig ferie, som koster nogle penge, de ikke lige har. Så kan man optage et hurtigt kviklån udenom banken.

Hvad skal man være opmærksom på?

Før man optager et kviklån, skal man gøre sig klart, om man virkelig har brug for den ting, man gerne vil købe nu og her, eller om man i stedet skal spare op til den – og dermed spare renterne på et lån.

Man skal også spørge sig selv, om man er i stand til at afdrage den månedlige ydelse. Som regel kan man vælge, hvor mange måneder man vil bruge på at afdrage lånet, men jo længere løbetiden er, jo dyrere bliver det også.

Derudover er det en god huskeregel, at man ikke bør optage et større kviklån, end man har behov for, da pengene jo skal betales tilbage.

Man kan sammenligne kviklån hos forskellige udbydere på nettet og finde det lån og de lånevilkår, som passer bedst til ens behov.

Hvordan optager man et kviklån

Kviklån optager man oftest online, hvor man kan vælge mellem mange forskellige udbydere. Når man har fundet det kviklån, man gerne vil ansøge om, så udfylder man ansøgningsformularen på hjemmesiden.

Her skal man give en række personlige oplysninger som navn, adresse, cpr-nummer, og i nogle tilfælde skal man også dokumentere sine økonomiske forhold ved at vedhæfte lønsedler, eller man skal give samtykke til, at ens indkomstoplysninger bliver indhentet hos Skat af det pågældende kreditbureau.

Som regel bliver det også tjekket, om man står i RKI. Derudover skal man skrive, hvor stort et lån man ansøger om, og hvor lang man ønsker, at løbetiden skal være.

Man skal som regel ikke svare på, hvad pengene skal bruges til. Det er ens egen sag.

Til sidst underskriver man ansøgningen med NemID. Nogle gange får man svar næsten med det samme, og andre gange skal man vente et par dage. Når lånet er godkendt, får man udbetalt pengene i løbet af et par dage.